Home

UVG

Udvalget for Vandreturisme i Grønland

PISUINNARLUNI TAKORNARIARTARNERMUT TAATSIMIITIITALIAQ

The Committee for Hiking Tourism in Greenland

Ausschuss für Wandertourismus in Grönland



Velkommen


Udvalget for Vandreturisme i Grønland er en selvejende institution, som blev stiftet i 1973. Udvalgets formål er at fremme interessen for vandreturisme i Grønland.


Udvalget har gennem tiden udgivet vandreguider i form af bøger og kort for Vestgrønland (Kangerlussuaq – Sisimiut mv.), Sydgrønland (Qaqortoq-halvøen mv.) og Østgrønland (området omkring Tasiilaq). Udvalget har tillige afmærket den 50 km lange vandrerute i fjeldet fra Qaqortoq til Igaliko i samarbejde med lokale indbyggere og kommunen.

Alt Udvalgets arbejde er ulønnet og frivilligt, foretaget af personer, der lægger egen ferie i rekognoscering og egen fritid i at udarbejde guiderne.


Udvalgets bestyrelse har 6 medlemmer, som er udpeget af Dansk Fjeldvandrerklub og den dansk-grønlandske venskabsforening Qatanngut, 3 fra hver forening.


Udvalgets aktiviteter

Ny vandreguide for Sydgrønland


Udvalget for Vandreturisme i Grønland, UVG, har besluttet at udgive en vandreguide over attraktive vandreruter i Sydgrønland. Guiden udkommer i foråret 2023 i digital form og som bog, der kan medbringes på tur. 


Som forarbejde er ruterne i sommeren 2022 blevet rekognosceret af vandrehold, der har gået ruterne, foretaget observationer og gjort optegnelser om terræn, overnatningsmuligheder, udsigtspunkter, flora og fauna mm.


I den nye vandreguide vil ruterne blive beskrevet ud fra ensartede retningslinjer og blive mærket med sværhedsgrader. Vandreguiden udgives digitalt og som bog på dansk, engelsk og tysk med tilhørende kort for at inspirere fjeldvandrere fra hele verden til at tage på vandretur i Sydgrønland.


Ruterne ligger i to områder: Det ene område er omkring Narsarsuaq lufthavn og bygderne Igaliku og Qassiarsuk, hvorfra ruterne går til bl.a. byerne Qaqortoq og Narsaq samt fra bygden Igaliko Kujalleq til bygden Alluitsup Paa. Det andet område er længere sydpå omkring byen Nanortalik, hvor ruterne går til/fra bl.a. bygderne Tasiusaq, Nasarmijit og Aappilattoq og omkring guldminen ved Nalunaq.


Guiden skal bidrage til, at vandrere er bedst muligt orienteret om ruter og udfordringer mv., både før og under deres vandretur. Det forventes, at den nye guide til Sydgrønland vil føre til flere turister i denne del af Grønland. Udvalget lægger vægt på samarbejde med grønlandske myndigheder og turistorganisationer. Dette er gensidigt, idet Visit Greenland og Kommune Kujalleq (Sydkommunen) gerne ser den nye guide udkomme, da den kan støtte turisterhvervet i Sydgrønland med lokal økonomi og beskæftigelse.


Forespørgsler vedr. projektet kan rettes til: contact@uvg-hiking-in-greenland.com

 


Rekognoscering sommeren 2022:


I perioden 5. juli til 3. september 2022 rejste syv vandrehold med i alt 23 deltagere til Sydgrønland og fordelte sig over følgende vandreruter:


1. Narsarsuaq - Indlandsisen - retur
2. Mellemlandet
4. Johan Dahl Land
5. Qassiarsuk - Tasiusaq
11. Qaqortoq-Igaliku
12. Ruter omkring Igaliku
20. Ruter omkring Nanortalik
23. Tasiusaq til Stordalen Havn
24. Kangerlukfjord - Tasermiutfjord
25. Qinnguadalen (Paradisdalen)
26. Omkring Narsarmijit
27. Tasermiutfjorden til Søndre Sermilikfjorden


Alle rejsedeltagere har haft en fantastisk oplevelse, og alle vandrehold er kommet hjem med håndskrevne dagbogsnotater og rutebeskrivelser. 

For nuværende arbejder en boggruppe på vandreguiden med tilhørende kort. Guiden vil udkomme på dansk, engelsk og tysk i foråret 2023.


September 2019 - Juli 2022


Forhistorie: Efter udskydelse af projektet i to år pga. Corona-restriktioner blev UVG’s projekt endelig realiseret i juli-august 2022. Holdene, der tog afsted, bestod både af vandrere, der skulle have været afsted i 2020 og 2021, og flere nye deltagere.


Guidebøger / Guide books


UVG's formål er at fremme interessen for vandreturisme i Grønland. Guidebogen om vandreruter i Østgrønland er et eksempel. Guiderne kan bestilles gennem Nordisk Korthandel: https://www.scanmaps.dk/0257039


Guidebook: Order the guide book about East Greenland through Nordisk Korthandel here: https://www.scanmaps.dk/0257039


Wanderguide: Bestellen Sie den Reiseführer über Wanderrouten in Ostgrönland bei Nordisk Korthandel unter diesem Link: https://www.scanmaps.dk/0257039



Ny vandreguide for Sydgrønland / New guide about South Greenland / Neuer Reiseführer für Südgrönland


Udvalget for Vandreturisme i Grønland, UVG arbejder for nuværende på en vandreguide over et udvalg af attraktive vandreruter i Sydgrønland. Guiden udkommer i foråret 2023 i digital form og som bog, der kan medbringes på tur.


UVG is currently working on a new guide about hiking routes in South Greenland. The guide will be published during spring 2023. 


UVG arbeitet im Moment auf einen neuen Reiseführer über Südgrönland. Der Reiseführer erscheint im Frühling 2023. 


Stemninger fra Sydgrønland